
Cecilie Uttrup Ludwig fik at vide, at det var umuligt – Nu er hun en af verdens bedste
Som kvindelig cykelrytter i en mandsdomineret sport har Cecilie skulle lægge øre til lidt af hvert. Siden hun var lille har hun fået kommentarer som ”Årh jamen du er jo kvinde, så du kan godt glemme at blive til noget indenfor cykelsport”, ”Som kvinde bliver man ikke en af verdens 10 bedste og da slet ikke verdens bedste” og ”Du kommer aldrig til at kunne leve af det”.
Kommentarer som disse slog heldigvis ikke Cecilie ud, tværtimod brugte hun dem som brændstof – hun skulle nok bevise dem. Det tændte en kæmpe vrede i hende og hun var meget fast bestemt på, at det var DERES virkelighed – og den gad hun altså ikke gøre til sin egen virkelighed.
Siden dengang har Cecilie i den grad bevist at dét at være kvinde bestemt ikke er en forhindring for at blive en af verdens bedste. Hun siger også at: ”Selvfølgelig er det pisse hårdt – men det er det uanset hvilken sportsgren man befinder sig i. Hvis man gerne vil være verdens bedste så kræver det drøn hårdt arbejde.’’
Foto credits: 1. Thomas Maheux // 2. GettyImages // 3. Calley Fretz