Er din cykel egentlig lovlig?

Det kan være svært at gennemskue hvad der egentlig er lovpligtigt og hvad der ikke er, når det kommer til cykler.

Der er både reflekser, bremser, ringeklokker og en helt række andre ting, du som forbruger skal forholde dig til, når du cykler rundt på gader og stræder.

Vi har derfor lavet en lille guide til dig, så du undgår bøder og holder dig sikker på vejene – win/win hvis du spørger os!

Bremse på for- og baghjul
For overhovedet at komme omkring, er det selvfølgelig vigtigt, at kunne bremse undervejs. Rent faktisk er det et lovkrav, at din cykel er udstyret med minimum to uafhængige bremsesystemer – det vil sige, en bremse ved for- og baghjul.

Ringeklokke
Alt unødvendigt slid på bremserne kan undgås, da din cykel skal være forsynet med en klart lydende ringeklokke, når du skal overhale andre cyklister. Din ringeklokke skal være monteret på styret og må ikke erstattes af andre former for signalapparater.

For- og baglygte
Udover ringeklokken som signalindikator, er lygterne et krav så snart sigtbarheden bliver dårlig – det gælder både ved tåge, regn og i mørke. For at opfylde kravet for cykellygter, skal du have en for- og baglygte, der lyser i et henholdsvis hvidt og rødt lys. Disse skal desuden kunne ses tydeligt på mindst 300 meters afstand.

Reflekser – Foran og bagpå samt i hjul og pedaler
Når mørket forvinder, er det stadig vigtigt, at din cykel er udstyret med reflekser. Tro det eller lad vær’, så skal reflekserne monteres på din cykel på selvsamme måde som dine lygter – en hvid foran samt en rød bagpå. Samtidig skal hjul og pedaler være udstyret med gule synlige reflekser.

Så! Når tjeklisten er gennemgået, kan du med god samvittighed erobre de danske veje.

HUSK, at du kan donere dine cyklede kilometer til din lokale idrætsforening, så I sammen kan vinde en masse fede præmier! Og muligvis også den helt store hovedpræmie ‘De Gyldne Gryn’.

Tilbage
[instagram-feed num=12 cols=3 showfollow=false showheader=true class="bottom_of_page"]